Jeg gift og har Manden i mit liv, derudover har jeg tre voksne børn, hund . Plejer at have et godt humør, men har de sidste år været plaget af nogle tilbagevendende depressioner, som kommer af post traumatisk stressyndrom.
Livet har ikke været nogen dans på roser, men jeg har da overlevet det, indtilvidere!, og synes da selv jeg har bevaret humøret nogenlunde, så er det jo ikke så galt.
Eller er det???
Jeg er lige blevet mormor den 3. maj i år, til den dejligste lille dreng, jeg knuselsker ham allerede helt vildt. Men det kan godt være svært at skulle passe på ikke at vise det for tydeligt.
Jeg bliver også farmor i september, til en lille pige, Hvilket jeg jo stadig har til gode. Jeg håber at årene fremover vil blive mindre smertefulde, da jeg eftrhånden føler at jeg har nået grænsen for hvad jeg kan klare.